I Politiken i dag kan man få et indblik i en politikers ikke altid enkle verden. Som fx at man afleverer refunderede penge tilbage, når man checker ind på et hotel under et falsk navn, der i øvrigt er magen til statsministeren. Jeg tror, at Minister Løkke Jensen skulle have afprøvet sin forklaring overfor andre, inden han talte med journalisten. Men det kan du jo selv afgøre.
Siden folketingsvalgets resultat har nogle partier ransaget sig selv. Altså ikke bogstaveligt. Det har mere været a la de eksistentielle spørgsmål som menneskeheden har stillet sig igennem hele tilværelsen: “Hvem er jeg og hvad hulen laver jeg her?” (Ja, Wittgenstein og Kierkegaard ville nok have formuleret det anderledes). Kristendemokraterne fandt ud af, at de er Danmarks familieparti, Ny Alliance har fundet ud af, at de er borgerlige og Socialdemokratiet er gået længst af alle. De har grundlagt en skole, hvor socialdemokrater kan melde sig ind, hvis de vil vide, hvad de mener (det er skrevet med et glimt i øjet). Nu mangler vi bare, at Venstre og Konservative går ind på blå stue, mens Dansk Folkeparti prædiker den sorte skole.
Misforstå mig ikke. Alle har indimellem behov for at stille sig selv de svære spørgsmål, så vi kan rette kursen ind, hvis den afviger for meget i forhold til vores mål. Det er bare ærgeligt, at partierne bruger deres energi på at finde ud af, hvem de er, mens vi venter på, at de udfører de opgaver som de blev valgt til.
Året fejlskud må komme fra Dansk Folkepartis Jesper Langballe. I Dagens udgave af Politiken udtaler han følgende om asylbørn “De børn har det pragtfuldt. De bor under nogle forhold, som ikke ret mange danske børn har” Første sætning kan de færreste nok forstå, men uforståelighed har jo i lang tid været Jesper Langballes varemærke. På den anden side har han ret i sin sidste sætning: “De bor under nogle forhold, som ikke ret mange danske børn har” For hvis danske børn boede på den måde ville de sociale myndigheder gribe ind.
Midt i valgkampen dukker et ukendt parti op. Liste M for Miracle er blandt andet bekymret for alle de fugle der kommer til skade på vindmøllerne. Partiet er dog et IT firma. Opstillingen er en joke, men der er alvor bag. Find den selv her
I dag fik endnu en journalist på Ritzau sin drøm om den gode overskrift opfyldt. Denne gang handler den overskriften om Lars Løkke der tilsyneladende vil have gratis heroin. Overskiften var kun blevet overgået af en historie om, at han var på lykkepiller…
Det er fantastisk som valgflæsket flyver om ørerne på os. Jeg kan kun støtte Lars Kolinds forslag om at lade Fyn være eksperimentelt område for at indføre 40 procent i skat i en femårig periode. Jeg er sikker på, at det vil give mange muligheden for at få en billig bolig med udsigt over Øresund. Og mens vi er igang med eksperimenterne vil jeg foreslå følgende:
- Frit optag på alle uddannelser
- Ingen bilafgifter
- Ingen moms på sunde madvarer
- Indførelse af obligatoriske IQ test af alle folketingspolitikere. Resultaterne skal selvfølgelig offentliggøres.
Og det skal altså ikke kun være på Fyn…
Da jeg så Dansk Folkepartis valgkampagne kom til at tænke på teksten til “Danmark”. Gnags har ret – aldrig før har Danmark været så selvisk og ensom som nu. Teksten er her, hvis nogen skulle have glemt, at Danmark mangler nogen til at kysse sin næste og nulre ørerne. Lad os håbe, at et parti eller to tager teksten til sig:
Danmark, dit indre ocean
Jeg bølger ud på din bølgende vandseng
Som et silkelagen
Solskin på drømmenes altan
De drikker kaffe fra kaffemaskiner
Hele formiddagen
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Jeg kravler op i en stang
Til det hjul de engang kaldte storkereden
Og råber: længe leve mangfoldigheden
Danmark, jeg flyver en tur
Jeg synes du hænger gevaldigt med næbbet
I dit fuglebur
Danmark, hør drømmens troubadur
Han vækker alting til live med nærvær og omsorg
Som vækkeur
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Vi sætter spejle i solen til alle der kæmper på skyggesiden
Og råber: Længe leve mangfoldigheden
Danmark, det banker på din dør
Har aldrig set dig så selvisk og ensom
Nogen sinde før
Danmark, pas på du ikke dør
Du trænger til nogen der kysser din næse
Og nulrer dine ører
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her
Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er
Så velkommen her…
Let me hear you say Yeah!
Efter lørdagens demonstration for et nyt ungdomshus udtalte Politiets Per Larsen, at det ville være fornuftigt at finde en politisk løsning. Det bliver han nu kritiseret for i diverse medier.
Det er interessant af flere årsager. Den første er, at manden jo bare siger det som alle andre tænker: “Så find dog ud af en løsning”. Det andet er, at det er endnu et eksempel på, at politikerne går mere op i, hvem der siger hvad, end på at finde politiske løsninger.
Det tredje er, at kritikken er et glimrende eksempel på, hvordan fokus kan skifte. Debatten handler ikke længere om ungdomshus eller ej, om demonstrationen, om politikernes prioritering af politiets ressourcer eller om politikernes mangel på handlekraft. Den handler nu om, hvorvidt en politimand må sige, at det ville være rart, hvis politikerne fandt en løsning, fremfor at politiet kan se frem til konfrontationer med de mennesker der ønsker et ungdomshus. Når politiet skal bruge ressourcer på dette, er der jo mindre til andet politiarbejde som fx opklaring af forbrydelser. Men det er jo sikkert en lav pris for at politikere i Borgerrepræsentationen ikke skal tabe ansigt. Gid de ville gå efter bolden i stedet for manden.
Per Larsen som Overborgmester nu.
At lave en…
Castberg: at pynte overdrevent på sit CV
Nybroe: at fuske med dokumentation så den fremstår som værende noget andet end den er
Bush: at lave en fejl
Dobbelt Bush: at gentage en fejl
Stoltenberg: at gengive en samtale der aldrig har fundet sted
Nyrup: at bruge for lille hovedbeklædning
Anker Jørgensen: At lave en kortsigtet løsning der på lang sigt bliver et problem
Clinton: At være utro, og derefter benægte det på trods af beviserne.
Alexander: at gøre noget galt, og så alligevel fremstå som værende uskyldig.
Fogh: at ændre præmisserne som det passer til ens argumentation og situation
Hans Engel: At lave en fejl der ødelægger ens karriere
Flemming Steen Munch: at underspille sit budskab
Eva Kjer Hansen: at sige noget man ikke må sige
Fischer Boel: at græde i et nyhedsindslag
Karen Jespersen: at forøge sin magt ved at skifte omgangskreds
Ritt Bjerregaard: at blive dømt ude, og så alligevel komme ind igen
Jens Rhode: at forholde sig humoristisk og usagligt til en saglig kritik
Søren Pind: at sige noget højt der derefter skaber ballade
Forsæt selv listen…
Journalister drømmer om den gode overskrift – Overskriften der opsummerer den perfekte historien, overskriften der vækker læsernes opmærksomhed eller overskriften der ikke burde have været mulig.
I dag fik en journalist på Ritzau sikkert opfyldt en drøm. Overskriften burde ikke være mulig og ja, øjnene stopper brat ved overskriften “Bedre at være svin” At artiklen står under politik sektionen i Berlingske gør den kun bedre.